Den finurlige historie om Andehuset

Historien om Andehuset til herregården Skeelslund er også historien om ægteparret Anne Just og Claus Bonderup. En historie, der er præget af to meget stærke og dybt engagerede professionelle mennesker der gennem et langt liv har formået, dels at udvikle, men i høj grad også udfordre hinanden indenfor havekunst, natur og arkitektur. Deres liv, omgivelser og værker er resultatet af de to store personligheders udvikling og afhængighed af hinandens tanker. Et fantastisk samarbejde!

Anne Just fik tildelt Skeelslund, der er et enkesæde i Birkelse Gods beliggende tæt ved Aalborg, og efter i 1984 at have sat bygningerne i stand besluttede hun, at der i den store park skulle ske noget og etablerede derfor en sø. Konsekvent, som Anne Just altid er, skulle søen selvfølgelig også have ænder og et andehus. Det hus ville Claus gerne tegne, og sådan gik det til at tømmermester Lars Mølgård i Åbybro blev kontaktet af Anne Just og spurgt, om han ville producere Andehuset efter Claus´ tegninger. For skitserne og ideen om huset syntes Anne vældigt godt om.

Det lille usædvanlige hus blev hurtigt meget berømt, og det blev publiceret både nationalt og internationalt, så hvis ikke Claus Bonderup var kendt i forvejen, blev han det i særdeleshed med Andehuset.

Der er glæde og lys i Claus´ øjne, mens han fortæller: ”Dette lille hus er bygget fuldstændigt efter det gyldne snit, og da huset blev sat ud i søen vendte det mod vest. Når ænderne gik op af trappen, så kunne de sidde her…”, peger han ivrigt. Ænderne kunne sidde på den vestvendte trappe og nyde aftensolen og se ud over parken, inden de skulle ind og sove i husets eneste rum.

Men ”de satans ænder ville jo ikke ind i huset, …” så Anne Just måtte investere i vaders og gik så hver aften ud i dammen, fangede sine ænder, fik skubbet dem ind i huset og sat en plade for. Anne Just fortæller med et stort hjerteligt grin om processen med at lære den nye generation af ænder op til at bebo huset; at ænderne ellers bare sad på kanten af søen, så ræven havde fri adgang til en gang aftensmad – det havde ænderne med Annes ord ”jo ikke helt intelligens til at regne ud. ”Men efterhånden blev ænderne så glade for at bo i huset, at de selv fandt ud af at gå op af trappen, før de gik ind i huset for at sove.

Anne Just købte Moskusænder til søen, fordi hun på vanlig forudseende og økonomisk vis regnede med, at ænderne en dag skulle slagtes. Og Anne Just synes nu engang, at Moskusænder ikke bare smager bedre – der er også mere kød på dem. ” Men de blev jo så enormt store. De var ikke engang helt udvoksede, førend de med deres flotte fjerdragt ikke længere kunne komme ind ad hullet. Claus havde jo målt på en gråand, jeg havde, og havde tegnet huset til en sådan – og så havde jeg købt Moskusænder… ”

Claus fortæller, at han en dag på tegnestuen i København modtog et opkald fra Anne der spurgte: ”Claus, har du noget imod, at jeg laver dørhullet lidt større, for ænderne kan altså ikke komme ind længere? ” På det spørgsmål svarede Claus, at det ville han lige tænke over, og da han ringede tilbage til Anne, sagde han, at det ville han være meget ked af, for det ville spolere husets proportioner. Og efter mange diskussioner blev de derfor nødt til at slagte ænderne og begynde forfra.

Med sit stærke glimt i øjet slutter Claus den historie med at erkende, at dette er hans største falliterklæring som arkitekt – at han blev nødt til at slagte brugerne. For her var der tale om, at brugerne ikke passede til huset, og det skisma bryder arkitekten Claus Bonderup sig ikke om. Det er hans syn på arkitekturen og det at skabe rum, at arkitekturen skal kunne bruges gennem tiden, også til andet end den oprindeligt tiltænkte funktion; at den skal være funktionel og bibringe oplevelser til brugeren. Claus mener, at det er vigtigt at arbejde med funktioner der overlapper hinanden og danner nye overraskende måder at leve på. Det tiltaler ham, at rummets ide på denne måde er så klar, at den kan ”pisses i sne. ”

Anne Just fortæller med glæde om, hvor godt de folk der besøgte Skeelslund syntes om Andehuset. ”Det var et farligt fornemt hus. Og mange af mine besøgende syntes faktisk, at Andehuset var flottere end Skeelslund. Mine gæster fandt, at det var en enestående attraktion dér i søen på den store græsplæne. ”

Redigeret uddrag af Anna Marie Fisker, Marie Frier og Tenna Doktor Olsens bog Claus Bonderup

Andehuset står nu i haven, i dammen foran Claus Bonderups hus, og bebos af et nyt fornøjet gråandepar…